YOGA OG MINDFULNESSS - Karise

Vi arbejder med stræk, vrid, ro og balance. Vi øver udholdende, får øget koncentrationsevne og bliver mere bevidste om kroppen gennem åndedrætsøvelser og meditation. Det er hårdt og sjovt på samme tid.

Mere information

Vi skal lege og arbejde med yoga, blandt andet gennem strækøvelser og bevægelse. Yogaen hjælper os til at finde ro og balance og med at afspænde krop og sind.  Øvelserne styrker balancen og samarbejdet mellem musklerne, giver styrke, udholdenhed og større velvære.

I yogaen øver vi os i at lytte til, hvad som føles bedst for os. Dette kan vi bruge i alle mulige situationer, hvor vi skal tage beslutninger.

Med yogaen går vi på opdagelse med vejrtrækningen og laver forskellige åndedrætsøvelser, hvor vi skal lære at finde ro og balance. Gennem åndedrætsøvelserne øver vi os i, at være til stede lige nu og prøve at slippe de tanker og planer, som kan fylde i hovedet.

Vi skal også meditere på forskellige måder fx ved at ligge på en måtte under et tæppe og lytte, bevæge os sammen eller sige/synge anderledes ord.

Gennem yogaen kan vi lære at blive bedre til, at mærke os selv og mærke det som er rigtigt og vigtigt for os. Vi lærer øvelser, som vi kan bruge, når vi er usikre, kede af det, bange eller bare har brug for at slappe af og finde ro.

I yogaen bruger vi forskellige redskaber som fx bolde, fjer, sten o.s.v.

Vi vil hver gang øve os i at sætte fokus på at være taknemmelig, hvad som gør os glad, noget vi frygter, hvad som er vigtigt lige nu osv.

Allervigtigst er det, at det skal føles rart at gå til yoga og vi kan have det sjovt sammen.

HUSK, at du skal have din egen yogamåtte med! 

Holdet er aflyst
Praktiske oplysninger
Underviser
Ledige pladser
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder BLIKFANG - KULTURNAT 2019
MUSICAL 2020 - BLIKFANG
KOM I GANG - KOM I FORM - Hold 1 - NOV. - DEC. 2019
KOM I GANG - KOM I FORM - Hold 2 - NOV - DEC. 2019
Ugedage mandag
Hvornår?

Holdet er aflyst

Hvor?

Østskolen, afd. Karise - Skolegade 39, 4653 Karise