Heltidsundervisning
 
Heltidsundervisningen på Faxe Ungdomsskole - i daglig tale, HU - er et specialiseret skoletilbud til unge, der af en række forskellige grunde, har brug for mere støtte og vejledning, end man kan tilbyde i en almindelig folkeskoleklasse.
 
Faxe Ungdomsskole har 3 små klasser. Normeringen ligger på 8 elever pr. klasse og visitation til HU kan ske fra og med 8. klasse.
 
Inddelingen af klasserne er ikke alders- eller kompetencebetinget. Opbygning af klasserne sker på baggrund af en faglig vurdering, som igen bygger på samtaler med eleverne og forældre om deres egne mål og forventninger.
 
Der er både lærere og pædagoger i det daglige arbejde med at gøre eleverne så dygtige som muligt både fagligt, personligt og socialt.
 

Der opsættes løbende mål for den enkelte elev ud fra deres evner og udvikling.
 
Der arbejdes med forskellige læringsstile, særlige brobygningsforløb og individuelle praktik forløb
for de elever, som er klar til dette.
 
0000000158.jpg
0000000157.jpg


Senest opdateret 01.08.2017 10:29 af CHO