Klasserne
 
R-klassen
 
R-klassen er typisk den klasse, hvor alle nye elever placeres indtil lærere og pædagoger har lært eleverne godt at kende. I R-klassen arbejdes der med
 
  • at blive mødestabil
  • at kunne være i et klasserum med andre elever
  • at kunne indgå i et undervisningsforløb  
  • at kunne tackle personlige og sociale
    udfordringer i hverdagen
 
Når overstående er en naturlig del af hverdagen, rykker elever over i I- eller O-klassen. 
 
 

 
 
 
I-klassen
 
I-klasse er typisk for de elever som har fundet ro til at kunne deltage i et normalt undervisningforløb. Her bygger det faglige indhold videre på arbejdet dagen før, og dermed er der også tale om undervisning, der læner sig mere op af det, som man kender det i folkeskolen.
 
I I-klassen er der dog stadig et klart fokus på elevernes sociale og personlige udfordringer.
 
Disse er typisk de største barrierer for elevernes faglige læring og evne til at arbejde vedvarende og kontinuert med deres indlæring.
 
 

 
 
O-klassen
 
O-klassen er for de elever, som kan indgå i en klasseundervisning uden de helt store former for besvær.
 
I denne klasse er der særligt fokus på at udvikle eleverne fagligt; så de kan gå til afgangsprøve.
 
Der er dog også et stærkt fokus på at blive klar til de udfordringer, som de vil møde på ungdomsuddannelser og på arbejdsmarkedet.


Senest opdateret 01.08.2017 10:49 af CHO